Rømø er med sine 128 kvadratkilometer den største af de danske vadehavsøer.

Men her bor kun omkring 850 mennesker, og øen er derfor blandt de tyndest befolkede sogne i Danmark. Men om sommeren mangedobles indbyggertallet, idet adskillige tusinde turister slår sig ned på øen.

Søfarten var tidligt det vigtigste erhverv, og da den hjemmehørende flåde blev ødelagt som følge af krige og naturkatastrofer i 1600-tallet, sejlede rømøserne de næste 150 år især på hollandske, tyske og slesvigske hvalfangerskibe. Omkring 1770 regner man med der var 450 hvalfangere på Rømø. Efter hvalfangstens ophør i begyndelsen af 1800-tallet kom en fattig periode, men fra midten af det århundrede grundlagde flere rømøsere rederier i andre byer, kendtes er A. P. Møllers foretagende.

Rømø Kirke er naturligt viet til de søfarendes helgen St. Clemens. Den oprindelige bygning er gotisk, men udvidet og ombygget så mange gange, at det kan være svært at se, bortset fra det tørninglenske tårn fra år o. 1500.

Havnen på Rømø stod færdig i 1964, den har i dag hjemsted for en del kuttere - allerede i 1963 åbnes i færgerute mellem Havneby og List. Ud over dens betydning for turismen, har den især betydning for lastbiler, der skal fra og til Sild.

Se massevis af postkort og fotos fra Rømø

Dele af de forklarende tekster er velvilligt stillet til rådighed af  H. E. Sørensen, Skærbæk – teksterne stammer fra flere af H. E. Sørensens bøger omkring Skærbæk og Rømø.

Lokalhistorie fra skærbæk og omegn
- rømøs historie i korte træk