Den oprindelige landsby vest for hovedvejen præges af gamle gårde og en hel del mindre huse, hvoraf enkelte endnu har stråtag. Stauning Jensens gård med de velproportionerede og stilrene bygninger fra 1834 hørte til de smukkeste gårde i Vestsønderjylland. Desværre brændte den d. 15 sept. 1975.

Øst for vejen op til kirken ligger den tidligere kro- og købmandsgård, opført 1885, som før den tid lå på den anden side af vejen. I 1934 blev kroen nedlagt og købmandshandlen flyttet op til krydset ved Hovedvejen, hvor den lå sammen med smedjen, der blev flyttet hertil fra Sønderrad i 1927.

Da jernbanen i 1887 blev ført igennem fra Ribe til Tønder, blev Rejsby en stationsby, og i 1900 opførte bygmester Pohlemann fra Skærbæk det daværende Bahnhofshotel, i dag Rejsby Kro. (nu nedlagt)

Rejsby kirke ligger nordligst i byen ud mod engen ved Rejsby å, den romanske bygning har et ejendommeligt spir fra o. 1500, der ser ud som om det er trykket ned over tårnet.

De store stormfloder i 1909 og 1911 gav stødet til, at Ribemarsken blev inddiget i 1911-14 og Ballummarsken i 1914-19. Straks efter genforeningen dannedes et udvalg der skulle udarbejde et forsalg til sikring af marsken. Loven om opførelsen af diget blev vedtaget i maj 1922, der skulle opføres 13,4 km dige med sluser ved Rejsby å og Vester Vedsted bæk, mens en sluse allerede fandtes ved Brøns ås udløb. Byggeriet gik i gang i sommeren 1923 - d. 30 august begyndte det at blæse voldsomt op og hen på eftermiddagen sted vandet til godt 4 meter over dagligt vande.

Da digebyggeriet lige var begyndt, lå marsken stort set ubeskyttet hen og vandet skyllede ind over de lavtliggende arealer. Ved Rejsby sluse lå en barakby, beboerne her søgte at redde sig i land, men 19 omkom og kun en enkelt overlevede.

Se postkort fra Rejsby

Dele af de forklarende tekster er velvilligt stillet til rådighed af  H. E. Sørensen, Skærbæk – teksterne stammer fra flere af H. E. Sørensens bøger omkring Skærbæk og Rømø.